PILOT UDDANNELSE

Den Komplette Guide
KOM GODT I GANG
[quads id=3]

En pilotuddannelse har priser der nærmer sig et million beløb og flere andre ting man skal tage højde for som flycertifikater, typerating, og lovpligtige sundhedstjeks.

Ideen med guiden her er at hjælpe dig, den aspirerende ATPL erhvervspilot, med at afklare hvilken pilotuddannelse og flyskole der er bedst for dig at vælge.[quads id=2] Guiden bliver regelmæssigt opdateret.

Så bliv pilot med en god start, læs vores guide og stil endelige spørgsmål med en kommentar i bunden af guiden eller i vores Facebook gruppe. Vil du gerne være helikopterpilot eller op i et svævefly? Så se vores flyveskole oversigt her.

V-Flight.dk og denne guide er bygget på passion og en opdagelse af at det er for svært at gennemskue hvilken erhvervspilot uddannelse passer bedst til ens eget behov.

– Peter, Stifter af V-Flight.dk

HVAD INDEBÆRER JOBBET SOM ERHVERVSPILOT?

Som færdiguddannet erhvervspilot kommer din arbejdsplads til at være en af de mest unikke i verden, med ”kontor” langt over skyerne. En typisk CPL-certificeret pilot, vil opleve at flyve mindre fly enten som styrmand eller kaptajn, for både store og mindre selskaber verden over.

Typisk kan du opleve en hel masse spændende, og forskellige opgaver, men de fleste erhvervspiloter arbejder inden for ruteflyvning, charterflyvning, taxaflyvning eller fragtflyvning.

Erhvervspiloter har dog også andre nichemuligheder, for eksempel ambulanceflyvning, luftfotografering, flyvning med faldskærmsudspringere, sprøjteflyvning over marker, og mange andre interessante opgaver.

Selvom meget af flydriften på de moderne fly er automatiseret, dog er dette mest forbehold de store maskiner, som kræver ATPL-certifikat for at betjene (som f.eks de store ikoniske Boeing-fly), vil du som pilot alligevel skulle bevare et vågent overblik hele tiden, og du vil kunne opleve at skulle være hjemmefra i kortere, eller længere, perioder.

Jobbet som erhvervspilot er sjældent sammenlignelige med typiske 8-16 jobs, og er ligeledes ofte uden kollektiv overenskomst, og du skal derfor selv forhandle vilkår med din arbejdsgiver. 

CPL

COMMERICAL PILOT LICENSE

Pilot certifikat til mindre fly i store og små selskaber verden over.

ATPL

AIRLINE TRANSPORT PILOT LICENCE

Pilot certifikat til de større fly som Boeing og Airbus.

HVILKEN FLYSKOLE PASSER DIT BEHOV BEDST?

Sammenlign Flyskoler Med Vores Læserenlig Oversigt

– Priser – Varighed – Flytyper –

DOWNLOAD PDF OVERSIGT <

[quads id=3]

INDHOLD

Bliv pilot

KRAVENE

Du får kun dit flycertifikat hvis du opfylder de her krav.

ØKONOMI

Overblik af priser, SU og hvordan du får det til at hænge sammen.

FORVENT

Hvad kan du forvente pilot uddannelsen består af? Hvad kræver det?

LØN

Hvor meget kan du regne med at tjene? Se vores oversigt.

MULIGHED

Er det egentlig overhovedet en god ide at blive pilot i dag?

FLYSKOLER

Sammenlign alle flyskoler:
DOWNLOAD LÆSERVENLIG PDF OVERSIGT

ERHVERVSPILOT UDDANNELSE: DET DU KAN FORVENTE

Den store usikkerhed, de mange variabler og de tunge omkostninger, som inklusive type rating hurtigt kan nærme sig en million kroner, forbundet med en realisering af sådan en drøm, forhindrer desværre mange i at følge den.

Og det er vigtigt at understrege at der altså er mange overvejelser forbundet med sådan en uddannelse, og naturligvis også med de efterfølgende jobs, som du også børe have i tankerne.

Disse overvejelser er du forhåbentligt klogere på efter at have læst denne guide om hvilke muligheder du har for at blive erhvervspilot.
 cpl-certifikat

Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at der ikke eksisterer nemme løsninger, hvis du vil være uddannet erhvervspilot med et såkaldt CPL certifikat (Commercial Pilot Certificate). Du kommer til at blive udfordret både på din fysik, psyke og sågar din pengepung, uanset hvilken metode du vælger.

Der er flere veje at tage, hvis man ønsker at blive certificeret erhvervspilot, og denne guide vil dække de mest essentielle og realistiske veje, man kan benytte for at opnå dette.

Den første, billigste, og i øvrigt også sværeste måde at opnå et CPL certifikat på er ved at opnå et ’Cadet Scheme’, hvilket fungerer som et slags sponsorat fra flyselskaberne til din pilotuddannelse. Kravene for dette er, udover de praktiske adgangskrav, er at man skal være i besiddelse af ’særlige kvalifikationer’ såsom et flydende utraditionelt fremmedsprog eller et stærkt tilhørsforhold til et andet land, som f.eks Emiraterne. 

pilot-certifikat

DOWNLOAD LÆSERVENLIG PDF: OVERSIGT AF DANMARKS FLYSKOLER. PRISER, FLYTYPER, VARIGHED OG MERE.

Det er derfor, for langt de fleste danskeres tilfælde, på eget ansvar at finansiere uddannelsen, og af samme årsag vil resten af denne guide primært dække disse muligheder, som i øvrigt også er markant mere realistiske for de fleste aspirerende erhvervspiloter.

Uddannelsens nøjagtige indhold kan variere alt efter, hvor du tager dit certifikat, men varer typisk omkring 2 år, og er som regel bygget op som moduler med både teoretisk undervisning samt praktiske øvelser i luften eller i simulator. 

FORSKELLEN PÅ INTEGREREDE OG MODULAR PILOTUDDANNELSE

erhvervspilot-uddannelse

Ydermere er der forskel på integrerede erhvervspilotuddannelser og modulare uddannelser. Som vil blive forklaret nedenfor.

Den integrerede uddannelse er opbygget som et fuldtidsstudium, ofte bygget omkring mindre semestre med vekslende (intens) teoretisk og praktisk undervisning.

Du vil naturligvis modtage en masse teoretisk viden inden du kommer ud at flyve, men allerede inden for et par måneder af uddannelsen vil du opleve praktisk undervisning i rigtige flyvemaskiner, naturligvis med en uddannet instruktør ved din side. De modulare uddannelser er opbygget anderledes og er som regel struktureret rundt om din egen hverdag.

Spørgsmål? Bekymringer? Kommentarer? Skriv dem i bunden af guiden eller diskuter det i vores Facebook gruppe.

Dette betyder du selv bestemmer, hvornår du vil begynde det næste trin af uddannelsen, hvorfor du får skabt et meget mere fleksibelt miljø. Typisk kan du godt varetage et arbejde ved siden af, men du må indstille dig på intens undervisning i dagtimerne, og et fleksibelt job ville derfor være at foretrække for de fleste.

Ekstra Tip: Der kan forekomme tidspunkter hvor der opstår en del ventetid og pendul for eksempel når man tit skal til lufthavnen. Der anbefaler at du downloader lydbøger gratis så du kan holde hjerne skarp.

De modulare uddannelser tager naturligvis ofte markant længere tid at gennemføre end de integrerede, og du må derfor forberede dig på at vente i 5 år +/-, før du står med dit CPL-certifikat i hånden. 

HUSK: Langt størstedelen af aspirerende piloter vælger de integrerede, da de er SU-berettigede, i modsætning til de modulare.

DET BESTÅR DIN PILOT UDDANNELSE AF

Det kan som nævnt variere fra flyveskole til flyveskole, hvordan din uddannelse konkret er struktureret, der er dog en række krav du med garanti vil opleve når du studerer til erhvervspilot. 

1. Omkring 800 timers teori, herunder i fagene luftfartsret, navigation, menneskelig ydeevne samt radionavigation

2. Omkring 200 timers praktisk flyvetræning, som regel med størstedelen på en-motormaskiner, samt cirka 40 timers simulationstræning. 

Før du får dit diplom i hånden, vil du typisk have haft over 20 teoretiske eksaminer, samt 2-3 praktiske eksaminer (alt efter om du ønsker at et PPL certifikat undervejs, eller et ATPL certifikat efterfølgende).

TEORI: luftfartsret, navigation, radionaviation, menneskelig ydeevne.

PRAKTISK FLYVETRÆNING

Ønsker du at tage din uddannelse til erhvervspilot i Danmark, kan dette gøres i Karup, Billund, Kolind samt Roskilde, og samtlige steder er du garanteret en uddannelse som opfylder EU’s krav for erhvervspilotuddannelser (EASA-reglerne).

atpl-certifikatDette betyder for dig, at du kan betjene kommercielle fly over langt det meste af verden og chancen for drømmejobbet øges.

Tilsvarende kan erhvervspilotlicenser erhvervet udenfor Europa, ikke umiddelbart benyttes her, medmindre du modtager supplerende undervisning efterfølgende.

Copenhagen Airtaxi tilbyder i øvrigt, som eneste sted i Danmark, muligheden for at blive PPL-uddannet (Private Pilot License, som gør dig i stand til at betjene mindre, ikke-kommercielle maskiner) UNDER selve uddannelsen til erhvervspilot.

Når du, forhåbentligt, bliver optaget på din drømmeskole må du forvente et massivt arbejdspres, uanset hvor i verden du tager din uddannelse. 7-dages arbejdsuger er ikke uvant, og du må indstille dig på ikke at kunne varetage andre jobs under selve forløbet da der er tale om uhyre intense uddannelser. 

VIDERE UDDANNELSE TIL ATPL

Selvom du naturligvis har mulighed for at komme direkte i arbejde efter bestået CPL-uddannelse (eller sågar ”blot” et PPL-kursus), kan du også vælge at videreuddanne dig, og blive ATPL-certificeret.

Som ganske kort nævnt ovenfor, kan du som pilot med ATPL (Airline Transport Pilot License), foruden at betjene de maskiner du i forvejen er udlært indenfor, også få lov til at flyve de største af de største maskiner.

Hvad end der er tale om en massiv Boeing 737, eller et kæmpe transportfly, kan du som ATPL-certificeret i teorien betjene dem alle, naturligvis forudsat du også har anskaffet typerating til de specifikke modeller.[quads id=2]

Som også er tilfældet med CPL, varierer det præcise uddannelsesindhold og pris, fra skole til skole, men du vil som regel opleve at kurset tager omkring 12 måneder, og vil kræve mellem 600-700 timers træning.

Prisen for kurset varierer alt efter din baggrund samt flyveskole, men er du CPL-certificeret vil du typisk opleve priser i omegnen af 40-50.000 kroner for teoridelen. Dertil skal du naturligvis også medregne udgifter til type-ratings som hurtigt kan koste 200-300.000 kroner, stykket.

HUSK: Er du uddannet erhvervspilot (CPL) kan du typisk få reduceret timekravene (og derved prisen) til ATPL-certifikatet, da CPL-uddannelsen er markant mere omfattende end PPL-linjen.

Disse kurser er oftest opbygget efter den modulare model, med stort fokus på selvstudier, samt digital teoretisk undervisning hjemmefra, og undervisningen kan finde sted både om dagen og aftenen, og udbydes af de fleste større flyveskoler som f.eks Copenhagen Airtaxi, i Danmark.

KLARER DU PILOTUDDANNELSE KRAVENE?

pilot-kravSelvom erhvervspilotuddannelserne kan variere i undervisningsmetoder og tid, er der naturligvis en række krav man som aspirant skal opfylde for, at kunne komme i betragtning.

For det første skal du være fyldt 18 år for at kunne ansøge, og have ren straffeattest. Ligeledes skal du have gode kundskaber i dansk, engelsk samt matematik. Gode kundskaber er dog en subjektiv vurdering fra skole til skole, så det kan være en god idé med en gymnasial uddannelse (eller som minimum disse fag på gymnasialt niveau), blot så du sikrer dig at have gennemført fagene på højt niveau.

Desuden må du forvente at skulle til en optagelsesprøve på den skole du søger ind hos. Disse består som regel af personlighedsanalyser, matematikprøver, engelskprøver, en håndelagsprøve i flysimulator, og en personlig samtale.

FLYSKOLERNES OPTAGELSESPRØVER

Optagelsesprøvens omkostninger svinger, og er gratis visse steder, men kan andre steder koste 5-10.000 kroner, som du selv må betale.

Et eksempel på en optagelsesprøve kan se således ud:

  • Engelskprøve: Oversætte tekst, svare på udsagn samt læse og forstå tekster.
  • Matematikprøve: Brøkregning, Ligninger, Færdighedsregning, Geometri.
  • Analysetest: Demonstrerer din logiske sans og analytiske evner
  • Simulatortest: testet dine motorikfærdigheder og evnen til at gøre flere ting på samme tid.
  • Interessetest/personlig samtale: Du vil højst sandsynligt få stillet nogle spørgsmål omkring luftfartsbranchen og om din interesse for at blive pilot.

HELBREDSTJEK: DU SKAL VÆRE SUND OG RASK

Ydermere er der en række helbredsmæssige krav du skal opfylde. For at kunne blive erhvervspilot skal du være almindelig sund og rask, og herunder have normal hørelse, lungekapacitet, fordøjelse, stofskifte samt et sundt hjerte og kredsløb.

Det er tilladt at bruge briller hvis du har mindre synsproblemer (som regel maks. +/- 5 på hvert øje), men det er ikke tilladt at have svagt farvesyn eller sågar være farveblind, ej heller hvis du har briller som hjælper på dette.

Nogle piloter tager også lidt terapi, det kan enten være tilbudt af flyselskabet senere eller så kan man gøre det af sig selv ved eksempelvis ved at mødes med en psykolog i København.

Dette helbredstjek kaldes ”Medical Class 1” som altså er en forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, og skal gennemføres på eget initiativ, og regning, hos f.eks Flyvemedicinsk Klinik på Glostrup Hospital. Du må forvente at skulle betale mellem 7-10.000 kroner for undersøgelsen, og der kan være op til flere måneders ventetid.

HUSK: Flyveskolerne kan foruden disse selv opstille en række krav du skal opfylde, og du bør derfor tage kontakt til den/de flyveskoler du overvejer, for at høre om de har yderligere krav til aspiranterne, blot så du er på den sikre side, og ikke møder uforberedt op.

KRAVENE:

  • 18 år.
  • Ren straffeattest.
  • Gode kundskaber i matematik, dansk, og engelsk.
  • Bestå optagelsesprøve.
  • Bestå Medical 1 Class helbredstjek.
  • Flyskolernes egne krav.

HVOR I VERDEN SKAL DU LÆSE TIL PILOT?

Som beskrevet tidligere i denne guide, er opnåelse af et CPL-certifikat som regel en uhyre omkostningsfuld affære, og der er et utal af faktorer, man bør være opmærksom på, før man investerer op mod en million kroner i uddannelsen. En af de vigtigste faktorer man som aspirerende pilot skal huske at have med i tankerne, er først og fremmest hvor i verden du ønsker at tage din uddannelse, da dette kan have en altafgørende betydning for dine fremtidige jobmuligheder som erhvervspilot.

ALLE DANMARKS FLYSKOLER. PRISER, FLYTYPER, VARIGHED OG MERE. 

DOWNLOAD LÆSERVENLIG PDF OVERSIGT

Ønsker du f.eks at arbejde i Europa, er det en god idé at tage uddannelsen i et europæisk land. Derved ikke sagt at du ikke kan flyve europæiske fartøjer med et certifikat fra f.eks USA eller Mellemøsten, du vil blot risikere at skulle ”konvertere” – altså modtage ekstraundervisning for at opnå den europæiske standard.

TIP: Ønsker du at flyve europæiske fartøjer, men vil alligevel tage uddannelsen uden for Europa, bør du sikre dig at din flyveskole lever op til gældende EASA-regelsæt, så du netop ikke behøver at konvertere din uddannelse.

Til gengæld kan du ofte opleve at uddannelserne i udlandet er en anelse billigere end herhjemme, og kan man give afkald på at have sine nærmeste omkring sig under uddannelsen, og ønsker du måske slet ikke at arbejde i Europa, kan du sagtens få en karriere som erhvervspilot med et ikke-europæisk certifikat. Dette er dog i sidste ende en subjektiv vurdering, men som tommelfingerregel bør du tage uddannelsen i det generelle område du ønsker at arbejde, efterfølgende.

SÅ MEGET KOSTER DET AT BLIVE PILOT

Som efterhånden nævnt en del gange, er det en meget dyr affære at anskaffe en erhvervspilotlicens, og du bør derfor være ekstra omhyggelig med dine valg.

Pas på med ikke blot at gå efter den partout billigste pakke, blot fordi den er billigst (eller omvendt for den sags skyld), da de certifikater du kan ende med kan risikere slet ikke at give dig lov til at flyve de maskiner/ruter du drømmer om, så husk igen at sikre dig at den skole du har kig på, rent faktisk leverer det produkt du i sidste ende ønsker.

Priserne på uddannelserne varierer meget, og det kan ofte være uigennemskueligt at regne ud hvor dyrt det egentligt er.

Du foruden selve uddannelsesprisen, som i Danmark ligger på mellem 650.000 og 800.000 kroner, også være opmærksom på omkostninger forbundet med:

1. Helbredstjekket (7-10.000 kr.)

2. Optagelsesprøven (0-10.000 kr.)

3. Type-rating – altså hvilken type fly du må betjene (2-300.000 kr.)

4. Leveomkostninger under uddannelsesforløbet

5. Evt. buffer til uforudsete udgifter

6. Evt. buffer til supplerende flyvetimer, skulle det blive nødvendigt.

Det kan altså ganske hurtigt løbe op i et mindre millionbeløb, og det er før du overhovedet ved om du har et job efterfølgende. Dog har de fleste flyveskoler finansieringsaftaler med pengeinstitutter, og andre tilbyder ”Pay-as-you-go” ordninger, så du løbende kan betale for uddannelsen under forløbet.

Ydermere er der naturligvis mulighed for at betale for uddannelsen med det samme, enten via opsparede penge eller gennem lån fra banken, og selvom det er svært at spå præcist hvor længe det vil tage for en nyuddannet erhvervspilot at betale hele beløbet tilbage, er det i manges tilfælde muligt inden for 10 års tid.

Her skal det igen siges at de integrerede uddannelser naturligvis er SU-berettigede, (du er sågar berettiget til forhøjet SU som er knap 2.000 kr. højere end den normale, pr måned) så du i al fald bør have dine daglige leveomkostninger dækket ind.

Ved siden af den forhøjede SU som altså sammenlagt giver dig knap 8.000 før skat, er du naturligvis også berettiget til SU-lån på op til omkring 3.000 ekstra om måneden. d

Du kan downloade vores dybdegående liste over de danske flyveskoler og deres priser, dog er det meget svært at sammenligne dem direkte, da selv de danske uddannelser varierer i præcist indhold.

Uddannelsen hos Copenhagen Air Taxi er f.eks en integreret ATPL (Airline Transport Pilot License) uddannelse, som foruden at give dig et CPL-diplom, også gør dig i stand til at være kaptajn på de helt store maskiner, hvorfor prisen er naturligt højere.

SÅDAN SER PILOT LØN OG JOBMULIGHEDER UD

Selvom lønninger kan variere en hel del og job muligheder kommer også tit til dem der ligger tid og krafter i at sælge sig selv, så prøver vi her at give et generelt billede af den nuværende situation.

SÅ MEGET KAN DU TJENE SOM PILOT

Lønniveauet for erhvervspiloter svinger som sagt meget, alt efter selskab, land, og anciennitet. Historisk set har erhvervspiloter tjent i den højere ende af skalaen, men som nyuddannet i dag, må du indstille dig på en startløn på omkring 30.000 kroner om måneden, før skat.

Dette er fordi der efterhånden er rigtig mange piloter om stillingerne, med hele verden som dine konkurrenter, da der naturligvis er tale om internationale arbejdspladser. Som erhvervspilot-styrmand vil du opleve en støt stigning i din realløn, såfremt du forbliver i samme selskab i 5 år.

Efter 5 år, vil du efter det nye generelle regelsæt have opnået din maksimale månedsløn på typisk mellem 50-60.000 kroner før skat (plus tillæg som oftest er mellem 75.000 og 200.000 kroner årligt).

HUSK: Hvis lønnen er af afgørende betydning for dig, bør du sikre dig at dit første job er et du vil have længe, da man ofte ryger tilbage til laveste løntrin, såfremt man skifter arbejdsgiver (gyldne håndjern, som det kaldes i branchen).

Som kaptajn er lønnen naturligvis betydeligt større, og kan opleve startlønninger på 90.000 kroner pr måned, før skat, på laveste løntrin, og omkring 110.000 kroner pr. måned før skat, på højeste løntrin. Hertil kommer tilsvarende højere tillæg på mellem 150.000 og 300.000 kroner årligt.

Ønsker du at blive flyveinstruktør ved siden af dit ”rigtige” job som kaptajn, kan du tjene omkring 250.000 kroner ekstra, før skat, om året.

Ønsker du at opnå en hurtigere stigning i din grundløn, bør du søge ansættelse i de mindre selskaber, som ofte har et hurtigere avancement til kaptajn. Dog er loftet også naturligt lavere, og over en hel karriere vil du typisk ende med at tjene flere penge hos de større firmaer.

Esktra tip: Piloter har også brug for at spise sundt derfor har vi lavet en guide til Økologiske Måltidskasser så du kan vælge sunde MÅLTIDSKASSER når det skal gå lidt hurtigere med madlavningen.

SÅDAN SER DINE JOBMULIGHEDER UD

Jobmulighederne som pilot er i udgangspunktet relativt gode (SAS meldte om 100 nye pilotansættelser, årligt), dog er der de senere år kommet markant større konkurrence mellem piloterne, som oftest gør du må arbejde for en lav løn i starten.

Som erhvervspilot har du dog den fordel at hele verden er din arbejdsplads, og du kan derfor søge arbejde både inden og uden for Danmarks grænser.

Du vil derfor som nyuddannet erhvervspilot muligvis opleve udfordringer når du skal lande dit første job, som oftest er uden reel overenskomst, og nye piloter underbyder derfor hinanden for at få stillingen.

I årevis har der været en tendens til ansættelsesstop hos luftfartsselskaberne, og dette skyldes flere ting. Til at starte med blev den, af EU-tilladte-pensionsalder hævet fra 60 til 65 år, ligesom Unionen hævede det tilladte antal timer en pilot måtte arbejde til 60 timer, ugentligt.

Til sidst begyndte lavprisselskaberne at ansætte deres piloter på, mere eller mindre, freelance-lignende vilkår, hvor piloten teknisk set kun er ansat hos sig selv. Dette medførte at én pilot kan varetage flere flyvninger på forskellige ruter.

Disse tendenser er dog så småt ved at ændre sig, og selvom det er svært at spå præcist om fremtiden, så ser den dog umiddelbart ganske lys ud for erhvervspiloter – også de nyuddannede. Grunden til dette er de store pensionsårgange og den generelle stigning i passagerer, som inden for de næste 10-20 år vil skabe et stort behov for kvalificerede piloter.

Konkret estimeres det at der inden for de næste 20 år kommer til at mangle intet mindre end omkring 104.000 nyuddannede piloter, og en talsmand fra SAS meddelte i 2016 at de alene skal bruge omkring 100 nye piloter, årligt.

Du har typisk også mulighed for at finde det første job allerede under uddannelsens sidste faser, hvilket ofte betyder at selskabet finansierer sidste del af din uddannelse.

[quads id=3]

KONKLUSION

Der er ingen tvivl om at det at blive erhvervspilot er en utrolig udfordrende affære, med selvfinansierede uddannelser, differentierede forløb, samt ingen reel jobgaranti.

Dog er dette en drøm for mange, og denne guide har forhåbentligt gjort det en anelse mere overskueligt for dig at danne et overblik over dine muligheder for aspirerende erhvervspilot.

Det er atter vigtigt at påpege, at der kan være kæmpe forskel på de forskellige uddannelser, og hvad de berettiger dig til, og du bør derfor tage kontakt til de steder du overvejer at søge ind, så du kan få en reel klarhed over hvad lige netop denne flyveskole kan tilbyde.

Husk på at flyveskoler i princippet er private virksomheder, og derfor godt kan have en tendens til at ”oversælge” deres produkt, og det er derfor også vigtigt at kunne bevare en sund skepsis da pilotbranchen i det hele taget svinger rigtig meget, mht. jobmuligheder og arbejdsvilkår.

Tænk dig derfor rigtig godt om, og sikrer dig at det rent faktisk er denne vej du vil bruge en stor del af dit arbejdsliv på. Ellers er der ikke så meget andet at sige god vind!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SAMMENLIGN DANMARKS FLYSKOLER

- Priser
- Job muligheder
- Varighed

FÅ OVERBLIKKET SÅ DU KAN VÆLGE RIGTIGT

Tak. Du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Download PDF HER